mandag den 27. maj 2019

Død, og hvad så?

Døden er et tabu-emne, hvem ved hvad der sker efter døden?

Ingen er eller kan være sikre, men tro, det kan ingen tage fra os. Lige meget hvad vi tro på, og hvorfor.
Min overbevisning og forståelse er:
Jeg har min egen tro, tro er for mig noget som får mig i ro, men i at dø, og hvad der sker efter, er for mig ikke at tro. Jeg føler inderst inde i mit hjerte, at jeg ved bedre, og det giver mig styrke og tro på mig selv.
For mig er døden, det at komme hjem. Jeg er overbevist om, at vi er udstationeret her på jorden, for at lære, og for at udvikle os. Vi er sat på en mission, som vi skal udføre. Lære af, så vi næste gang vi bliver udstationeret igen, er stærkere og bedre vidne om, hvordan vi udfører vores opgave.
Min overbevisning er altså, at vi og "Gud" eller hvem du mener er højest, har indgået en aftale om, hvad vi skal lære i dette liv, hvor-længe vi har til det og hvornår vi kommer "hjem" igen.
Jeg er sikker på, at vi alle hver og en, har en sjæl. Alt levende, både mennesker og dyr, har en sjæl, vi lever og vi ånder, alt der vokser og udvikler sig, lever.
Vores formål er at blive klogere, vores familier er i min overbevisning nogen, som vi selv har udvalgt, inden vi kommer her, til jorden. Vores forældre har vi sagt, JA tak til, at de må vejlede os, på denne "uddannelse", vi lærer af dem, ALT, hvad vi lærer som små, udvikler os til, at blive dem vi er som voksne. Det gælder alt, både det gode og det dårlige, det positive og det negative. Det gælder dine handlemønstre og din tale. Din væremåde og din opførsel.

For mig er døden, en ny begyndelse. En rejse som påbegyndes, og afsluttes, når man kommer hjem igen, hjemme er der, hvor der ikke er kroppe,jalousi,penge,sygdom,forskelligheder,hudfarver,familier og magt.

Hjemme er vi alle lige, vi vibrerer på samme frekvens, og vi "flyver". Vores sjæle er vægtløse, jeg forestiller mig selv, når jeg kommer hjem, så bliver jeg til en "tanke". Følelser og det at mærke og være, er ikke-eksisterende.

Det at tage afsted, og tage hjem, mener jeg, er som at blive født igen. Og nej, at er ikke fryd og lykke, jeg er sikker på, at det kan gøre ondt, at det kan være frygtelig, indebære enormt mange smerter, men når først, man giver helt slip på livet, SÅ er alt smerte og lidelse væk.

Når først man flyver hjem, så er der 100% lys og 100% kærlighed og INTET andet til alle. Alle vores kære står og venter på os. Om du har været gift 30 gange eller mere, om du har 2 eller 25 børn eller om du har gjort forfærdelige ting, her på din tid på jorden, alt er nu GLEMT. Du har udstået din tid, din mission er udført, du kommer HJEM og er elsket ubetinget af ALLE. Ingen her kender til smerte, jalousi osv.

Jeg tror på at hjemrejsen, ikke tager lige lang tid for os alle, måske er der et par stop på vejen, nogen eller noget man mener man skal have afsluttet, eller man skal søsætte en ny ide eller tanke, før man giver helt slip. Man skal måske lige "forbi" nogen eller lige opleve et sted igen inden dette liv er endegyldigt. Inden man føler sig klar til at tage helt "hjem".

Døden kommer TÆT på os alle, for det meste er vi overhovedet ikke klar, og den spænder virkelig ben for os. Den vælter os total. Sygdom er en faktor, som ingen er herre over, der sker ting som virker TOTALT urimelige, de er umenneskelige at modstå, alligevel er der mange som gennemlever dem, jeg er overbevist om, at vi ikke får mere end vi kan klare, ved godt det lyder som en floskel, men lærdommen kan virkelig være hård og urimelig. Ulykker  er undgålige, de sker og de vil blive ved med at komme, måske fordi tiden løb fra os, måske fordi din udløbstid alt for hurtigt var nu. Ingen ved det, og ingen kommer til at vide det. Det gør SÅ ondt i os, når der sker nogen noget, når nogen bliver "taget"fra os, vi ved, at vi alle skal dø en dag, men ingen kender sin dato. Gudskelov.

Dette var min version af, hvad der kommer til at ske, ingen siger, du skal mene eller tro det samme, det er helt op til dig. Lev dit liv mens du har det ! Elsk dig selv og dine medmennesker. Pas på vores jord, og vær god ved hinanden. Tusind tak, for din tid, tak fordi du er dig. Knus















Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar